Julemarked 2018

Julemarked på Engestofte Gods

 

Traditionen tro afholdes der julemarked på Engestofte Gods hvert år den første weekend i december.

Dette års Julemarked bliver afholdt d. 1-2 december 2018 fra kl. 10-16.

 

I kan opleve et hav af prægtige stader med lokale fødevarer og kvalitetsprodukter. Der var desuden et stort udvalg af smukt kunsthåndværk, lokale delikatesser, moderne design, nisser og meget meget mere...

Sidst men ikke mindst kunne man opleve en masse musik, sjov og underholdning for hele familien.

 

DE PRÆGTIGE STADER 2018

Nu kan I se alle de prægtige stader til dette års julemarked og hvor de er placeret. Klik på de forskellige links.

 

 

 

Program for julemarkedet 2018

 

Lørdag d. 1. december

kl. 11-13.30 Guldborgsund Musikskole Spiller på scenen i caféen i Loen

 

kl. 13.00 - 13.30 Historiefortælling for børn i Eventyrcaféen i Laden

 

kl. 14-16.00 Nykøbing F Postorkester Spiller på scenen i caféen i Loen

 

kl. ca.14.00 - Sankt Birgitta Skole Luciapigerne går igennem Laden, Loen og Kostalden.

 

Hele dagen:

Besøg Tina i Eventyrcafeen i Den Gamle Lade. Kom og lav din egen juledekoration.

Besøg Julemanden i Det Gamle Vandtårn. Han lytter til dine julegaveønsker og giver slik til alle artige børn.

 

 

Søndag d. 2. december

 

kl. 11-13.30 Guldborgsund Musikskole Spiller på scenen i caféen i Loen

 

kl. 13.00 - 13.30 Historiefortælling for børn i Eventyrcaféen i Laden

 

kl. 14-16.00 Aktiv Fritids Seniororkster Spiller på scenen i caféen i Loen

 

Hele dagen:

- Besøg Tina i Eventyrcafeen i Den Gamle Lade. Kom og lav din egen juledekoration.

- Besøg Julemanden i Det Gamle Vandtårn. Han lytter til dine julegaveønsker og giver slik til alle artige børn.

 

Julemarkedet på Engestofte er et af Lolland og Falsters største julebegivenheder, og ikke uden grund! Et væld af stader, levende musik, børnenes eventyrcafé og julemandens værkste giver en hel særlig magisk julestemning.

 

Lokalt producerede fødevarer har en særlig plads hos os. Man kan både smage kirsebærvin fra Frederiksdal, øl fra Krenkerup Gods, de skønneste honninger, kager, pølser, bolcher, marmelader, øl, vin og meget meget mere. Man kan også finde årets julegaver blandt et rigt udvalg af brugskunst, dekorationer, keramik, smykker, blomster, nisser og alt hvad ens julehjerte ellers kan begære.

 

Julemarkedet på Engestofte er en julefest, og igen i år optræder nogle af de dygtigste lokale musikanter på Engestofte. Nykøbing F Postorkester og Guldborgsund Musikskole for at nævne et par stykker, vil spille i den gamle lo.

 

I loen byder man også på Engestoftes berømte helstegte pattegris, slagtet til lejligheden, og til børnene er der grillede pølser. De voksne kan slukke tørsten med kolde fadøl fra Krenkerup. Husk også at smage Engestoftes dejlige æbleskiver med Mettes hjemmelavede syltetøj og ægte gløgg med et ekstra skvat rom.

 

På Engestofte er der også masser af tilbud til børnene. De kan b.l.a. klippe/klistre og høre historier i børnenes Eventyrcafé.

Børnene kan også komme over og besøge selveste julemanden i det gamle vandtårn. Det er gratis at besøge vandtårnet og vi har hørt at julemanden giver slik til alle artige børn.

Entré Voksen kr. 40,-

Entré Børn kr. 10,- (Denne pris er inkl. barne- eller klapvogn)

 

OBS! Grundet de mange stader der sælger fødevarer er det desværre ikke tilladt at have hund

med på julemarkedet.

 

 

 

Engestofte Gods - Søvej 10 - 4930 Maribo - T. 26 80 61 69 - le@engestofte.dk